Forhøjet blodtryk (Hypertension)
Har vi mistanke om at du har forhøjet blodtryk, vil vi bede dig om at lave et hjemmeblodtryksskema, hvilket betyder at du selv måler dit blodtryk derhjemme over en periode på tre dage og noterer resultaterne i et skema. Det bruges til at få et mere præcist billede af blodtrykket i dagligdagen, uden påvirkning af stress eller ”hvid kittel-effekt”, som ofte giver falsk forhøjede værdier. Hvis du ikke er kendt med diagnosen forhøjet blodtryk, kan du helt gratis låne et blodtryks apparat ved os. Hvis du til gengæld har diagnosen forventer vi at du har anskaffet dit eget apparat.
Det vil være en fordel hvis du udfylder skemaet via det tilsendte link i Min Læge appen, men du kan evt bruge nedenstående skema til de daglige målinger og skrive det ind elektronisk til afsendelse, når du er færdig på tredjedagen.
Depression
Har vi mistanke om at du kunne lide af en depression, er det en stor hjælp, at du forinden udfylder MDI (Major Depression Inventory), et spørgeskema, der bruges som led i vurderingen af graden af depressive symptomer. MDI hjælper lægen med at få et mere præcist billede af, hvordan du har haft det over tid, og danner et objektivt udgangspunkt for samtalen. Skemaet er ikke en erstatning for den lægefaglige vurdering, men et supplement, som gør det lettere at identificere symptomer, følge udviklingen over tid og vælge den rette behandling. Kan også
Skema til depressions screening
Angst
Har vi mistanke om at du kunne lide af angst, er det en stor hjælp, at du udfylder ASS (Angst Symptom Score), et spørgeskema, der bruges til at vurdere omfanget og karakteren af dine angst-symptomer. ASS skemaet giver lægen et bedre indblik i, hvordan angstsymptomerne påvirker din hverdag, og hjælper med at vurdere, om der er tale om en egentlig angstlidelse. Skemaet er ikke en erstatning for den lægefaglige vurdering, men et supplement, som gør det lettere at identificere symptomer, følge udviklingen over tid og vælge den rette behandling.
Adfærdsforstyrrelse (ADHD)
Når der er mistanke om ADHD, er det en stor hjælp, at du forud for samtalen udfylder et relevant spørgeskema. Disse skemaer bruges til at kortlægge symptomer og deres betydning i hverdagen og er et vigtigt supplement til den kliniske samtale. Skemaerne er ikke en erstatning for den lægefaglige vurdering, men et supplement, som gør det lettere at identificere symptomer, følge udviklingen over tid og vælge det rette videre forløb.
ASRS – til voksne er et spørgeskema, der hjælper med at afdække symptomer på ADHD hos voksne. Det giver lægen et systematisk overblik over koncentration, impulsivitet og aktivitetsniveau, og fungerer som et objektivt redskab i vurderingen af, om symptomerne kan pege i retning af ADHD.
Skema til ADHD screening hos voksne
ADHD-RS – til børn udfyldes typisk af forældre og/eller skole, og bruges til at vurdere barnets adfærd i dagligdagen. Skemaet hjælper lægen med at danne et helhedsbillede af barnets funktionsniveau og understøtter vurderingen af, om der er behov for yderligere udredning eller behandling.