Historie

Den første læge kom til byen i forbindelse med Juelsminde Kuranstalt, der ansatte en læge i den første tredjedel af forrige århundrede. Indtil da havde der været landsbylæger i Stouby, Hornsyld, Bjerre og Skjold. Juelsmindelægen havde i 1950 et patientgrundlag på ca. 5.000 borgere og der var derfor basis for, at læge nr. 2 slog sig ned på frie konkurrencevilkår i begyndelsen af 1950'erne. Den gik til læge Erik Høgel der slog sig ned på vores nuværende adresse på Ejnar Schous Allé 6, hvor han i 1970 udvidede lægevillaen med klinikfløj med plads til 2 læger, og der var derefter 3 læger i byen.

 

I 1983 blev Lægehuset pga. øget patientgrundlag udvidet til en 3. læge. I 2002 blev hele Lægehuset, inkl. den tidligere privatbolig bygget om til et stort lægehus med 5 dobbeltkonsultationer, laboratorium, undersøgelsesrum samt skadestue. I 2006 blev lægehuset udvidet med en fjerde lægekompagnon. Vi har i dag har et patientgrundlag på ca. 6.400 patienter. Vi servicerer desuden to lokale plejehjem og to bosteder.

 

Foruden fire faste læger og to-tre uddannelseslæger har vi et dygtigt og veluddannet team, der består af fire sygeplejersker, tre sekretærer og en fysioterapeut. Hertil medvirker vi til uddannelsen af læger, så vi har oftest en eller to uddannelseslæger, fra helt nyuddannede fra universitetet, til sidste fase før speciallægeanerkendelsen.

Om os

I Lægehuset Juelsminde varetager speciallægerne primært konsultationer med patienter, der har komplekse og sammensatte helbredsproblematikker. Derudover har speciallægerne en vigtig rolle i at supervisere og støtte husets øvrige behandlere og uddannelseslæger. Vi lægger vægt på, at der hver dag er en speciallæge til stede, som kan bidrage med faglig sparring og inddrages i patientforløb ved behov.

 

Du kan derfor opleve, at den sundhedsfaglige person, du er i konsultation hos, vælger at inddrage en speciallæge eller drøfte forløbet med en kollega – enten under selve konsultationen eller efterfølgende. Det er en naturlig del af vores samarbejde og faglige kvalitetssikring. Når man bestiller tid, vil man i mange tilfælde blive tilbudt en tid hos en af vores dygtige konsultationssygeplejersker, fysioterapeut eller en af vores uddannelseslæger.

 

Denne organisering er med til at sikre, at alle patienter i Lægehuset Juelsminde – uanset hvilken behandler man møder – har indirekte adgang til speciallægefaglig ekspertise og mangeårig klinisk erfaring. I det daglige betyder det, at vores patienter kan forvente en helhedsorienteret behandling med høj faglighed og tæt samarbejde mellem behandlerne i huset.

 

Lægehuset har åbent for tilgang for patienter med postnummer 7130